Bo midt i Valbys mange muligheder

I Valby finder du Trekronergades skønne lejligheder i det aktive, populære og pulserende område ‘Forfatterkvarteret’. Her bor du i et trygt nærmiljø, helt tæt på byens mange muligheder og kun to kilometer fra vandet.

Forfatterkvarteret er et særdeles eftertragtet område for både unge, familier, par og seniorer. Kvarteret er en dejlig oase midt i byen med skønne grønne områder og plads til det gode liv. 

Du bor i gåafstand til indkøbsmuligheder, fitness, daginstitutioner, skoler, uddannelser samt biografer, og du har kun 300 meter til Ny Ellebjerg Station.

Indkøb, shopping og aktiviteter lige om hjørnet
I Valby finder du alt, hvad du har brug for. Vil du gerne shoppe, kan du tage en tur i Spinderiets mange spændende butikker eller gå en tur på Valby Langgade og besøge de indbydende caféer, restauranter og specialbutikker.

På bare 5 minutters gåtur når du Valbyparken, der er Københavns andenstørste park. Her finder du både idrætspark, naturlegeplads, 17 temahaver samt koncerter om sommeren. Sydligst i parken ved vandet finder du også ‘Sydhavnen Windsurf Club’, hvor der er rig mulighed for vandsport- og leg. Generelt er området meget aktivt med mange kultur- og fritidsaktiviteter til alle aldre.

Kun 15 minutter til Indre by
Du kan hurtigt nå til hjertet af Københavns travle og spændende centrum. Tag en tur til Nyhavn, Strøget og Tivoli – eller spis en middag på én af Frederiksbergs mange restauranter og caféer. Bydelene ligger tæt, og der er kort afstand til resten af København. På cykel nås Vesterbro og Indre by på kun 10-15 minutter fra Trekronergade. Der er mange afgange med S-tog fra Ny Ellebjerg Station, og det samme gælder for områdets mange busser. Har du bil, er der nem adgang til E20, og det tager kun 12 minutter at nå motorvejsnettet.

0
meter til Ny Ellebjerg Station
0
minutter til indre by
0
kilometer til stranden